Barndommens land
Tidens mælketand
Verden er ny for dit øje
Folk er to tre meter høje
Så de må bøje sig
Ned til dig
Fluen er blå
Kilder på din tå
Og et par myrer du kender
Hygger sig på dine hænder
Skrubtudsen tisser en tår
Før den går
Solen er varm
Stikker på din arm
Ligesom hvepse og bier
De er så gale, de svier
Regnormen føles så blød
Den er sød
Slog du dit ben
På en kampesten
Kom, lad mig puste på skrammen
Vi skal ha' lappet dig sammen
Du må vist hellere få
Plaster på
Verden er stor
Kaldes 'Moder Jord'
Der findes børn der må flygte
Men du har intet at frygte
Ingen skal mishandle dig
Håber jeg
Græsset er højt
Som et fuglefløjt
Solen er ude af syne
Putter sig under sin dyne
Gaber måske ligesom du
Sover nu
Barndommens land
Nu er jeg en mand
Tit har jeg lyst til at love
Solskin og dejlige skove
Men der er lang vej igen
Sov min venTil sangoversigten